Efter 28 dage i retten i den amerikanske delstat Virginia har en enig jury afsagt dom i den bagvaskelsessag, skuespilleren Johnny Depp har anlagt mod sin ekskone og fagfælle Amber Heard.
Heard blev kendt skyldig i at fremsætte falske påstande om Depp for at skade ham og dømt til at betale over ti mio. dollar i erstatning. Påstandene blev fremsat i en klumme, Heard i 2018 skrev i The Washington Post. Her beskrev hun blandt andet sig selv som »en offentlig repræsentant for mishandling i hjemmet«.
Depps navn blev ikke nævnt, men fordi Amber Heard fik et polititilhold mod ham i 2016, blev det opfattet som en anklage rettet mod ham, og han mistede sine filmroller. Da The Sun kaldte Johnny Depp for hustrumishandler (wifebeater), sagsøgte han den britiske avis for bagvaskelse. Den sag tabte Depp, selv om bevisbyrden lå hos avisen. På den baggrund er det overraskende, at Heards forsvar ikke har kunnet overbevise juryen om, at Depp har mishandlet hende.
Johnny Depp havde dog ved domsafsigelsen vundet folkestemningen over på sin side. Sagen blev tv-transmitteret og kommenteret ivrigt på sociale medier. Opmærksomheden har dog ikke begrænset sig til saglig diskussion, men også affødt en syndflod af hånlige memes, hovedsageligt rettet mod Amber Heard.
Fra begge sider har der været anklager om vold og grænseoverskridende adfærd, og der tegner sig et billede af et voldeligt og dysfunktionelt forhold.
En udlægning er, at Amber Heard har misbrugt #MeToo og den deraf følgende lydhørhed over for vidnesbyrd om krænkelser til at hævne sig på Depp. Samtidig ligner hetzen mod Amber Heard unægteligt også et udtryk for kvindehad. I blandt andet The Guardian er dommen blevet kaldt et tilbageslag for #MeToo.
#MeToo har betydet, at man i den offentlige debat har fået en mere nuanceret forståelse af overgreb og chikane. Spørgsmålet er, om dommen her vil føre til en forsimpling eller en yderligere nuancering af den diskussion. Udskamningen af Heard kan gøre det sværere at samle mod til at fremsætte anklager om krænkelser. Men i bedste fald kan sagen også føre til en forståelse for, at et parforhold godt kan rumme to krænkere og to ofre. Hvis man var meget optimistisk, kunne man derudover håbe, at sagen vil tjene som eksempel på, hvorfor retssager ikke bør tv-transmitteres. Uanset skyldsforholdet er den hadefulde hooliganstemning, der har omgærdet sagen, under ethvert samfunds værdighed.