I runddelen får de nyt teater – eller i hvert fald en ny teatertilbygning. Hos Aveny-T på Frederiksberg Runddel er tilbygningen nu taget i brug ved åbningen af teaterfestivalen CPH Stage 2022. Her kunne man se, hvordan foyeren med de tre glasdøre ud mod Frederiksberg Allé er blevet til et lovende caférum med tre sprossede vinduesdøre – og hvordan det lavloftede og hyggelige, men slidte Café Kellerdirk er forvandlet til et aflangt, moderne opholdsrum med højt til loftet og rene linjer.
Her er en nøgen scenefirkant med indbydende trappetrinssæder, som antageligt kan bruges på spændende måder af den nye scenekunst for unge, der skal indtage huset parallelt med repertoiret i den ’gamle’ teatersal med de 400 tilskuerpladser.
CPG Stage viser i år mere end 100 forestillinger. For første gang, siden festivalen indledtes i 2013, er der også en håndfuld udvalgte forestillinger. Festivaldirektør Morten Krogh stod på trappetrinene og holdt en glad tale, hvor han sagde, at et kurateret festivalrepertoire nu er blevet en nødvendighed, fordi antallet af danske og internationale forestillinger under CPH Stage er vokset så meget. Og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) roste festivalens program.
»Vi har brug for jer og jeres syn på livet,« sagde hun til de mange fremmødte teaterfolk og understregede sin begejstring med sætningen: »Jeg tror rigtig meget på scenekunst.«
Lyden af blæst
Det gør de fleste andre tilskuere til CPH Stage antageligt også. Åbningsforestillingen var en københavnerpremiere på Hotel Pro Forma og Aalborg Teaters produktion I krydset får de ny sofa, der er en monolog over Helle Helles roman de fra 2018 – med teksten som et essentielt uddrag af romanen.
På scenen lyser en lang stribe af lodrette LED-stænger i alverdens farver. I den første scene danner lysstavene tilsammen billedet af en pløjemark mod horisonten, uforklarligt og magisk.
»Senere går hun over markerne med et blomkålshoved. Farvel til de kinasko,« lyder hendes åbningsreplik, der svarer til romanens første sætning.
Og så drages vi ellers med ind i Helle Helles fortælling om teenagepigen, hvis mor bliver mere og mere syg.
Ekstrem minimalisme
Rosalinde Mynster er voldsomt dygtig og næsten skræmmende omhyggelig. Hun udtaler hver eneste sætning så præcist, at alle konsonanterne får deres eget svæv over markerne og ned gennem hovedgaden i den lille provinsby.
»De bor over Klippehulen; derfra stammer det ufrivillige etagehår,« forklarer hun.
Folk griner. Men alvoren sænker sig hurtigt, efterhånden som hun drager publikum med ind i fortællingens kompromisløse fremdrift og pigens frygt for det uundgåelige.
»I juni kan hendes mor ikke komme igennem sin syltetøjsmad,« som hun nøgternt siger det. Netop så diskret observerende, at det bliver os som tilskuere, der kommer til at gyse over sætningen. Ikke hende.
Kirsten Dehlhoms minimalistiske instruktion er umiskendelig. Ethvert ord udsiges med ens vægt af stemmen, mens kroppen og ruskindsstøvlerne forandrer position i kontrollerede ryk. Sammen med Marie Dahl har Kirsten Dehlholm skabt en koreografi for Rosalinde Mynster, der bevæger sig ind mellem de lysende LED-stave med centimeterakkurate kropsvinkler – også foran et kamera, der genspejler hendes positur i lysstavene. Dermed bliver forestillingen også et billede af en psykisk stilstand.
Det er nærmest hypnotiserende. Når Kristian Hverrings blæsende eller villavejsagtige reallyde af og til overdøves af toner fra Góreckis tredje strygekvartet, føler man sig nærmest oplivet af at kunne klynge sig til de sorgmodige buestrøg i nogle få rytmiske åndedrag. Men det forskudte billede af den alt for trætte mor i sofaen vender hele tiden tilbage.
Uelegant skinnesystem
Emnemæssigt matcher forestillingen Kirsten Dehlholms øvrige værker, der alle lyser af fascination af døden. Alligevel er I krydset får de ny sofa nok den mest atypiske Hotel Pro Forma-forestilling, som Kirsten Dehlholm har skabt, siden hun stiftede performanceteatret i 1985.
Monologens lille format udgør i sig selv en stor kontrast til storladne værker som Amduat – en iltmaskine fra 2021 og Operation: Orfeo fra 1993. Men fascinationen af den allernyeste teknologi er typisk for Hotel Pro Forma. Her er det et spændende nyt slags LED-lyssystem, der er udviklet af kunstnerkollektivet Vertigo, som kalder de ophængte lysstænger for en ’erindringsmaskine’.
Billedforskydningerne er forjættende sansesmukke – med antydede billeder af dalende snefnug og brændende horisonter. Men LED-stængerne virker også en kende uelegante, fordi de kører rundt på et lovligt synligt skinnesystem – og fordi de kræver minutiøs præcision af lysafvikleren.
I krydset får de ny sofa havde premiere på Aalborg Teater for et par måneder siden. Her var Rosalinde Mynster også imponerende. Men på Aveny-T har hun skærpet sit spil et hak mere, så hun har fundet plads til endnu flere bittesmå forskydninger i sin stemme og sit blik, så dynamikken mellem tekst og spil bliver endnu mere interessant. Det giver også Kirsten Dehlholms ekstremkontrol sundt modspil.
Så jo. I krydset mellem kunstarterne hos Hotel Pro Forma får de ny sofa. Og LED-stænger, der lyser langt ind i sjælen.
Åbning af CPH Stage 2022 på Aveny-T den 1. juni 2022.
’I krydset får de ny sofa’. Baseret på romanen ’de’ af Helle Helle. Tekst: Helle Helle. Instruktion: Kirsten Dehlholm og Marie Dahl. Scenedesign: Vertigo, Kirsten Dehlholm og Marie Dahl. Lydværk: Kristian Hverring. Musik: Gorecki. AI, lys og video: Vertigo og Ole Kristensen. 75 minutter. Samproduktion mellem Hotel Pro Forma og Aalborg Teater. Spiller under CPH Stage til 11. juni. Herefter turné – også med skuespilleren Ingrid-Marie Thorlacius – blandt andet til Momentum i Odense 17-18. august og Svalegangen i Aarhus 15-19. november 2022 og Aalborg Teater 7-11. marts 2023